Akupressur

Akupressur op til og under fødslen

Akupressur er stimulerende, nænsom og en afbalancerende behandling.
I akupressur bruger man de samme punkter på kroppe som man gør i akupunktur, dog uden brug af nåle. Punkterne stimuleres ved vedvarende tryk, massage og strøg.
Akupressur kan lindre graviditetsgener såsom kvalme og væske i kroppen.
Akupressur kan bruges op til og under fødslen som fødselsforberedelse og smertelindrende. 

Akupunkturpunkterne har via energibanerne forbindelse til hele kroppen og dens funktioner. Herved stimuleres kroppens egen evne til at genoprette balancen og få kroppen til at fungere bedre.

Modning af kroppen

Det anbefales at få akupressur behandling fra 37. uge, for at hjælpe modningen af kroppen.

New Zealandsk undersøgelse ledet af akupunktør Debra Betts viste at når en gruppe kvinder fik 1-2 akupressur behandlinger om ugen op mod fødslen, så var der:

  • 35% færre indgreb overhovedet
  • 31% færre epiduralblokader
  • 32% færre kejsersnit
  • Gennemsnitstiden for en fødsel blev forkortet med 1-2 timer.

Akupressur op til fødslen

De akupressur punkter, jeg anvender til fødselsforberedelse, er punkter, der alle modner din krop til fødsel ved at:

  • afspænde muskler og sener, så det bliver lettere for kroppen at give efter, når barnet skal fødes
  • cirkulere energien i underlivet
  • give din krop energi
  • modne livmodermunden
  • afstresse og berolige din krop og sjæl

Jeg kan ikke fremprovokere en fødsel, det er op til kroppen og baby at finde ud af, hvornår de er klar til at gå i fødsel.

Akupressur under fødsel

Akupressur kan være en god hjælp undervejs i fødslen, hvis du får brug for vestimulering, smertelindring, lindring af kvalme m.m. 

Det er godt at komme i gang med akupressur i starten af fødslen, gerne inden I er taget til fødestedet. 

I forbindelse med mine doulaforløb kommer jeg gerne hjem til jer, når fødslen går i gang, også selvom I ikke skal føde hjemme. Hvad enten du har brug for smertelindring eller hjælp til afspænding i udvidelsesfasen kan akupressur hjælpe dig.  

Er du ikke i et doulaforløb hos mig, men ønsker min hjælp, støtte og tilstedeværelse under din fødsel, så kontakt mig, så finder vi et forløb der passer dig.