Zoneterapi

Zoneterapi bygger på en helhedsopfattelse af menneskets krop og psyke, og benyttes både til at styrke den generelle sundhedstilstand og til at behandle kroppens sygdomme og ubalancer.

 

Hvordan virker zoneterapi?

Zoneterapi stimulerer relevante zoner på kroppen, og på den måde fjernes energiblokeringer. Det betyder, at impulser i nervesystemet øges, kredsløbet og immunforsvaret styrkes, lymfe- og affaldsstoffer drænes væk. 

Resultatet viser sig ved, at ubehagelige symptomer bliver mindre og med tiden forsvinder, du slapper bedre af, du får ro i krop og sind, og din livskvalitet forøges.
Med andre ord; kroppen styrkes og hjælpes til balance og selvhelbredelse.

  

Zoneterapi og fertilitet

Rigtig mange par har brug for hjælp til at blive gravide. Fertiliteten, altså muligheden for at reproducere sig og blive gravid, har aldrig været lavere i Danmark. To-tre børn i hver skoleklasse er blevet til ved assisteret befrugtning.

Zoneterapi kan være med til at få både kvinder og mænd i balance fysisk og psykisk. I nogle tilfælde kan zoneterapi alene hjælpe, så det resultere i en graviditet. I andre tilfælde kan zoneterapi være et super godt supplement til fertilitetsbehandling.

 

Zoneterapi og graviditet

Zoneterapi kan afhjælpe graviditetsgener såsom kvalme og væske i kroppen.

Zoneterapi gerne kombineret med akupressur er godt til at klaregøre og modne kroppen til selve fødslen. Den sidste måneds tid før fødslen er det godt at få jævnlig zoneterapi. 

Når terminsdato er passeret og jordemoder begynder at snakke om kunstig igangsættelse, så er det muligt at stimulere kroppen yderligere med zoneterapi, så hormonproduktionen sættes i vejret og veproduktionen styrkes. 

Zoneterapi er risikofrit for mor og barn og kan ikke fremprovokere en fødsel hvis mor og barn ikke er klar.

 

Zoneterapi og fødsel

Som fødselshjælper bruger jeg ofte zoneterapi kombineret med akupressur i udvidelsesfasen og under resten af fødslen.  Zoneterapi er med til at berolige og give ro til kvinden, styrke kroppen og booste veerne.

 

Zoneterapi og småbørn

Zoneterapi er både effektivt som forebyggende og helbredende behandling til børn. Et par behandlinger kan være nok til at hjælpe et lille barn af med sine ubalancer. Andre børn har dog brug for flere behandlinger. Alt efter hvilke ubalancer, sygdomme barnet lider af og hvor længe barnet har bøvlet med dem.

Reaktioner efter zoneterapibehandling er udtryk for, at kroppen reagerer på behandlingen og er gået i gang med sin helbredelsesproces. Reaktionerne kan være:
  • Afslappethed, træthed og dyb søvn
  • Øget fysisk og psykisk velvære
  • Diverse sekreter kan øges og ændre konsistens og lugt i en periode
  • Nyrerne udskiller måske mere urin, der kan være mere uklar og lugte
  • Tarmfunktionen øges/ændres
  • Gamle sygdomme, som hun er symptombehandlet, kan for en kort periode bryde ud igen
  • Der kan forekomme humørsvingninger

Husk at drikke godt med vand flere gange i løbet af dagen efter en behandling.

Gamle skavanker og større ubalancer i kroppen kan tage længere tid at få ud af kroppen, så indimellem anbefaler jeg, at man kommer ugentligt i 3, 5, 10 uger alt efter hvad ens problematik er.